Golden Girl Championship 2018

Golden Girl Championship 2 – 4. februar 2018

Struer Amatør Bokseklub deltog i dette års udgave af Golden Girl Championship i Borås Sverrig med Nadja Munkholm.

Golden Girl Championship er den største bokseturnering i verden udelukkende for piger. I dette års udgave med 282 tilmeldte piger.

Nadja og hendes træner fik ikke den bedste start på dagen, da de på hotellet havde en uheld med elevatoren. På vej fra værelserne til foyeren gik elevatoren i stå, og der gik op mod en time inde det var muligt for teknikker at få åbnet elevatoren. Til Nadja og trænerens held var stævnet forsinket og det betød at det stadig var muligt at nå frem til den planlagte kamp.

20 min før kampstart nåede de frem, og med en hurtig omklædning og lidt opvarmning var Nadja klar i ringen. Selv om det langt fra var den perfekte optakt til kampen, går Nadja alligevel op og levere et brag af en kamp. Hun bokser store dele af kampen lige op med sin modstander og rammer i perioder bedre.

Nadja taber desværre kampen 2-1 til en tysk pige som indtil dato har bokset 18 kampe.

Selv om det i denne omgang blev til et meget knebent nederlag, kan Nadja være meget stolt over den præstation hun leverede, da det viser at hun nemt kan bokse med på dette meget høje niveau.

By |2018-02-23T20:04:32+00:00februar 6th, 2018|Resultater|0 Comments