Sponsorløb 1. oktober 2016
Lørdag den 1. oktober havde Struer Amatør Bokseklub deres årlige sponsorløb på Struer Atletikstadion.
Her var deltagelse af både juniorholdet og kampholdet, som alle havde valgt at bruge noget af deres lørdag på at løbe og dermed samle penge ind til Struer Amatør Bokseklub.
I den time hvor afviklingen af løbet foregik, blev der løbet 111 km og Bokseklubben fik dermed samlet 12.240 kr. ind til klubben – det var super godt gået.
Bokseklubben er inde i en rigtig god udvikling, med det nystartede juniorhold bestående af unge mellem 8-12 år, og på onsdag den 5. oktober er der igen opstart af motionsholdet som er for alle fra 16 år og opefter.
Formand Jørgen Baadsgaard glæder sig meget over den stigende interesse, der er for Struer Amatør Bokseklub og ser frem til alle de nye spændende tiltag der er i støbeskeen i bokseklubben pt.
F.eks. får Bokseklubben snart en ny hjemmeside hvor alle vil kunne følge med i hvad der sker i klubben og se hvem der sponsorerer klubben m.v.